Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kassen
Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kurven

Den sidste rejse

Noget om aflivning af hunde - hvornår og hvordan:
Når man anskaffer sig en dejlig, lille hundehvalp tænker man ikke over, at man 10-15 år senere (eller før) står med et ansvar for et dyr, som måske ikke har et godt liv mere. Vi håber alle, at hunden, når den tid kommer, ligger død i sin kurv en morgen. Det sker bare ikke for ret mange. Derfor står man som ejer i den situation, at skulle bestemme over liv og død og det er der ikke ret mange af os, der har det særlig godt med. Men det er en forpligtelse, som følger med og som man må tage på sig.

Hvornår er det tid?
Hvis dyret er uhelbredeligt sygt eller har store smerter, er beslutningen ikke så svær at tage. Det er straks lidt sværere i situationer hvor det drejer sig om hundens livskvalitet. Nedsat livskvalitet kan ses dels ved kroniske smerter som f.eks. gigtplagede hunde, men også hjerte/lunge lidelser og en lang række andre lidelser kan nedsætte hundens livskvalitet. Det er desværre en udbredt misforståelse, at når hunde ikke klager sig, så har de ikke ondt. Men det er der ikke ret mange af dem, der gør. Derimod bliver de triste og mister humøret. Det har ikke den samme lyst til kontakt og lunten kan også blive lidt kort.

Hvis ens hund har ændret adfærd eller ikke trives som den plejer, er det en god idé at få hunden undersøgt. Hos nogle hunde er man i stand til at forbedre situationen, f.eks. med hjertetabletter eller smertestillende tabletter, i andre tilfælde er der ikke udsigt til bedring og man må lade hunden aflive. I alle tilfælde er en vurdering af hundens forventede livskvalitet nødvendig, gerne i samråd med dyrlægen.

Hvor foregår en aflivning?
Oftest foregår aflivningen her på klinikken, hvor ejeren kommer med sin hund. Det er også muligt, efter ønsker, at få dyrlægen til at komme ud og foretage aflivningen i hjemmet. Her får hunden lov til at sove ind i sine vante omgivelser. For de fleste er det en rigtig god og værdig afslutning på et langt venskab med hunden, fordi man får lov til at sige farvel derhjemme under helt private forhold.

For hunde som er utrygge ved at komme i klinikken, er en aflivning hjemme en meget rolig måde at komme herfra på. Det eneste de registrerer er, at der kommer en fremmed, og de kan så få lov til at sove ind i deres egen kurv, med deres mennesker omkring sig.

Hvordan foregår en aflivningen?
Selve aflivningen er en meget fredelig og udramatisk procedure.

Hunden får først en beroligende indsprøjtning. Efter 5-10 min. er hunden blevet rolig og afslappet, og ligeglad med, hvad der sker omkring den. Herefter får den en indsprøjtning med et kraftigt sovemiddel direkte i en blodåre i forbenet. Hunden bliver nu bevidstløs og vejtrækningen stopper. Ganske hurtigt stopper også hjertet og så er hunden død. Dyrlægen vil nu lytte med stetoskopet på hunden for at sikre, at al hjerteaktivitet er ophørt. Det hele foregår roligt og smertefrit for hunden.

Skal/ønsker jeg at være med til selve aflivningen?
Mange ejere ønsker at være med til hele forløbet. Det giver mulighed for at støtte og berolige hunden, og få sagt et sidste farvel til den. Nogen vælger slet ikke at være med, eller gå når hunden er faldet i søvn. Dette er meget op til eget temperament, og man kan aftale med dyrlægen, hvad man ønsker. Vi respekterer fuldt ud, hvis man ikke ønsker at være til stede.

Skal mine børn med til aflivningen?
Mange er i tvivl om, det er godt for børn at være med til en aflivning. Det er vores erfaring at børn bør have lov til at deltage i aflivningen, hvis de har lyst til det. Børn er tit meget tæt knyttet til hunden, som de jo oftest er vokset op sammen med. For dem er hunden en god ven som har fulgt dem trofast, også i perioder hvor barnet måske har følt sig alene og ked af det.

Specielt for lidt større børn er det vigtigt at blive inddraget i beslutningen, om hvad er skal ske med hunden. Forældrene har selvfølgelig ansvaret for at tage beslutningen om, at tiden er inde til at lade hunden aflive. Man bør tale om det, så børnene er forberedte, og børnene bør inddrages i om aflivningen skal ske hjemme og om hunden efterfølgende skal begraves i haven.

Det er svært ved selve aflivningen, og børnene er tit meget kede af det. Men de får set at dyret sov stille ind og går ikke bagefter og forestiller sig noget som er meget værre. De vil få en afslutning med hunden og vil hurtigere kunne bearbejde deres sorg.

Hvad sker der med hunden bagefter?
I forbindelse med aflivningen skal man tage stilling til, hvad der efterfølgende skal ske med hunden. Man kan vælge selv at begrave hunden eller lade os bortskaffe hunden. Det er fuldt lovligt at begrave hunden i baghaven. For at undgå at den graves op af ræve, skal hunden dækkes med min. 80 cm. fast jord. Der skal være en afstand til vandboringer på mindst 100 meter.

Når vi skal bortskaffe hunden, sker det ved kremering (forbrænding).

Hunde, som skal kremeres, bliver lagt i deres egen dyrepose, som afhentes af en særlig dyrevogn. Denne kører dyret til kremering på et af Danmarks to kæledyrskrematorier, der er beliggende på Lolland-Falster. Her bliver dyret brændt.

Det er muligt at få hunden urnekremeret, hvor man får asken retur i en urne, ligesom der også i Danmark findes flere dyrekirkegårde man kan benytte sig af. Yderligere oplysning kan gives af personalet på klinikken.

Kirsten Boeck, Dyrlæge