Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kassen
Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kurven

Forberedelsen, selve fødslen og umiddelbart efter

Forberedelser op til fødsel

Fodring
I den sidste 1/3 af tævens drægtighed anbefales det at give tæven hvalpefoder, da hvalpene på dette tidspunkt har brug for meget næring til at vokse. Fodermængden bør øges gradvist, så der på fødselstidspunktet gives 15-25% flere kalorier end normalt. I denne periode vil bugomfanget også øges mest, da det er her, hvalpene tager til i vækst. Det er desuden også hvalpefoder tæven bør få, så længe hvalpene dier.

På grund af tævens øgede bugomfang i den sidste 1/3 af drægtigheden, vil hun have mindre plads i mavesækken og derfor have brug for flere små portioner foder. Hun vil også drikke mere og derfor også tisse mere.

Redekasse
Inden fødslen går i gang er det vigtigt at have introduceret tæven for en redekasse, som er det sted man vil have hende til at føde. Det er en god ide at indbygge kanter indvendigt i redekassen, så tæven ikke så let, ved et uheld, kan komme til at ligge nogle af hvalpene ihjel. Redekassen kan fyldes med gamle lagner og håndklæder ovenpå et lag aviser, så det kan suge fostervandet under fødslen.


Temperatur
Et tegn på at fødslen er nær, er at tævens temperatur falder ca. 1 grad ca. 1 døgn før fødslen. Den normale temperatur ligger ml. 38 og 39 grader.  Det kan derfor være en god ide at vide, hvad tævens normaltemperatur er. Temperaturen tages med et almindeligt termometer i endetarmen.

Selve fødselsforløbet

Der er tre stadier i en fødsel: Opblokningsfasen, uddrivningsfasen og den afsluttende fase:

Under opblokningsfasen udvider livmoderen sig langsomt og fostrene lægges klar. Det forårsager tit at tæven er urolig og uden appetit. Der kan desuden også være opkastning. Dette varer i gennemsnit 6-12 timer, men kan vare længere hos 1. gangs fødende.

Uddrivningsfasen er perioden fra den første hvalp glider ind i livmoderhalsen og indtil fødslen er overstået. Det er her tæven vil få veer, som gradvist vil blive kraftigere og til sidst medføre at en hvalp kommer til syne. Den første hvalp bør fødes indenfor 1 time og den anden indenfor de næste 30 minutter med veer. Mellem hver af de efterfølgende hvalpe, hviler tæven sig. Hvis der går mere end 1½-2 timer fra én hvalp til næste, anbefales det, at kontakte dyrlægen. Når hvalpen er ude, er det vigtigt at fosterhinde og slim er væk, så hvalpen kan trække vejret. Sørger tæven ikke for det selv, må man hjælpe til. Tæven vil også give sig til at bide navlestrengen over. Gør hun ikke det, må man igen træde til. Navlestrengen bør ikke klippes over, men trækkes over og det bør gøres 3-5cm fra hvalpens bug. Lad tæven klare alt det, hun kan selv og nøjes med at være med fra sidelinjen. Det stresser hende mindre.

Den afsluttende fase er, når alle hvalpe er blevet født. Her vil livmoderen igen trække sig sammen og udstøde moderkagerne. Disse kan også komme ud efter hver enkelt hvalp, men det er vigtigt, at der kommer ligeså mange moderkager ud, som der kommer hvalpe. Moderkagerne bør derfor tælles. Tæven vil fra naturens side spise alle moderkagerne, men det kan være en god ide blot at lade hende spise et par stykker og fjerne resten, da hun ellers kan få diarré.
 

Fødsler er aldrig ens - brug derfor den   sunde fornuft! Dyrlægen kan desuden altid kontaktes ved spørgsmål.

Umiddelbart efter fødsel

Navlestrengen
Navlestrengsstumpen fra hvalpen må ikke blive ved at bløde. Er man usikker, kan der bindes et stykke bomuldstråd omkring, som f.eks. madsnor. Navlestrengsstumpen tørrer ind i løbet af et par dage og falder af.

De nyfødte hvalpe
Hvalpene vil ofte blive behandlet en smule voldsomt af moderen lige efter fødslen. Dette er helt normalt og er med til at stimulere hvalpene til selv at trække vejret. Er der ingen vejrtrækning forholdsvis hurtig efter at hvalpen er kommet ud, kan man hjælpe med at få alt slim ud af næse og mund ved at suge det ud. Dette kan redde hvalpenes liv. Man bør massere og varme hvalpene, hvis tæven ikke selv sørger for det.
Nyfødte hvalpe er både blinde og døve og finder derfor vej vha. varme. De vil derfor bevæge sig med små zig-zag-bevægelser og kast med hovedet for at finde vej til tævens dievorter.


Råmælk
Det er vigtigt at alle hvalpene får en del af den første mælk. Den første mælk er nemlig råmælk og der er herigennem hvalpenes immunforsvar bliver opbygget.


Underlag i redekassen
Efter fødslen bør der være absorberende materiale i bunden af redekassen til hvalpenes begyndende afføring og urin. Tæven vil stimulere dette ved at slikke dem bagi. Gør hun det ikke, må man hjælpe til med en ren, hårdt opvredet, lunken karklud eller et stykke køkkenrulle.

Diegivning
Det kræver ca. 3 gange så meget energi at producere mælk som at være drægtig. Tæven bør derfor fodres med et godt hvalpefoder i rigelige mængder.

Drægtighedsdiagnostik

Hundens drægtighed varer 63 dage +/- 2. I løbet af drægtigheden vil mange ejere gerne vide hvor mange hvalpe tæven vil få.

Der er forskellige muligheder for at finde ud af om tæven er drægtig og for at finde ud af hvor mange hvalpe, der er:

· Ultralyd, hvor maven scannes og dyrlægen derved kan se om tæven er drægtig. Ved scanning kan der dog ikke gives et præcist antal af fostre. Scanning kan bruges fra ca. 21. dagen efter parring.

· Relaxintest, hvor der tages en blodprøve og der måles på et hormon, om tæven er drægtig. Dette kan gøres ved 21.-25. dagen efter parring.

· Abdominal palpation, hvor dyrlægen mærker på livmoderen udefra. Dette kan foretages fra ca. 35. dagen efter parring, men kan være ret usikkert.

· Røntgen, hvor der tages et røntgenbillede af tævens mave, så dyrlægen kan tælle fostrene ud fra billede. Dette er den mest sikre måde at give et bud på, hvor mange fostre der er. Røntgen kan foretages fra dag 49 efter parring, men er mest sikker fra dag 56