Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kassen
Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kurven

Alene hjemme

 Når hunden ikke kan være alene hjemme:

 

"Alene-hjemme" problemer hører blandt de hyppigste adfærdsproblemer hos hunde. I denne artikel vil vi se nærmere på mulige årsager, forebyggelse samt afhjælpning af problemerne.

 

Nogle af de meget tydelige tegn på "alene-hjemme" problemer er, at hunden ødelægger ting, gøer overdrevent, hyler eller er urenlig, når den lades alene. Denne adfærd kan være affødt af understimulering eller det, man kalder separationsangst, som betyder, at hunden bliver ængstelig, når den adskilles fra ejeren/familien. I de fleste tilfælde skyldes problemerne dog en blanding af angst og understimulering

Der kommer under alle omstændigheder en dag, hvor hvalpen skal være alene hjemme. Også dette er noget, den skal vænnes til; man kan ikke bare lade den være alene i intervaller af mange timer fra den ene dag til den anden. Jeg synes, det er godt at indøve et ritual, som fortæller hunden, hvad der skal ske. Det er vigtigt ikke at ynke hunden, når man forlader den. Giv den en godbid og sig det samme i en glad tone hver gang, du går . f.eks. "Nu skal du passe på huset", eller hvad du nu kan finde på. Hunden lærer hurtigt, hvad ritualet betyder, og det giver den tryghed. Start med at lade hvalpen være alene ganske kort tid ad gangen, når du skal ned til købmanden efter en liter mælk. Tidsrummet øges gradvist. Hvis hunden har lavet ulykker såsom at bide noget i stykker, mens den var alene hjemme, så skal den ikke skældes ud. Måske har den bidt tingen itu for to timer siden, og så fatter den ikke, hvad den får skæld ud for. Prøv hellere at finde årsagen til, at det er sket. Måske er man gået for hurtigt frem og ladet hvalpen være for længe alene, eller måske er den utryg ved i det hele taget at blive ladt alene. Nogle hunde bliver stressede af det og har brug for et lille og trygt sted at være. Disse hunde kan enten have brug for at have et bur at gå ind i eller for bare at have ét rum at opholde sig i. Skal hvalpen efter tilvænningsperioden være alene en del timer ad gangen, er det en god idé at få en hundelufter, som hvalpen kender, til at komme. Hundelufteren skal så bruges samme ritual som ejeren, når hunden igen skal forlades.

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.

Læs mere
OK