Allergi

Ligesom hos mennesker er der gennem de senere år stadig flere hunde (og katte), der udvikler allergi og ligesom hos os kan det være et meget komplekst problem at løse. Hvor vi mennesker hyppigt har problemer med astma, rindende øjne m.m. har dyrene deres altovervejende reaktion fra huden. Det skyldes, at de celler, der reagerer allergisk hos dyr, sidder i huden.

Den hund, der bliver bragt til dyrlæge, fordi den klør, vil blive grundigt undersøgt. Hvis der findes røde ører, "bumser" på maven, kløe på poterne i ansigtet og ved endetarmen vil der være mistanke om allergi. Symptomerne kan være tilstede samlet eller enkeltvist.  

Allergi kan bedst beskrives som en overreaktion fra immunsystemet overfor stoffer, som ikke er skadelige og som derfor normalt ikke skulle give en reaktion. Hvorfor nogen individer udvikler allergi og andre ikke, vides ikke, men der er en vis grad af arvelighed i tilbøjeligheden til at udvikle allergi og nogle racer er mere disponerede end andre.

Man kan groft sagt sige, at hunde kan være allergiske på 2 måder:

Overfor noget de indånder (atopi)

Overfor noget de spiser (foderallergi)

Hos ca 1/3 af de allergiske hunde er begge allergiformer tilstede samtidigt.

Der findes ingen laboratorieprøver, der kan påvise en foderallergi. Den eneste måde at finde ud af det på, er at fodre hunden med et allergifoder i 6-8 uger. Forsvinder symptomerne var der noget i det oprindelige foder, hunden ikke kunne tåle. Moderne allergifoder er fremstillet på en måde, så proteinet er plukket i så bitte små stykker, at hundens organisme ikke kan genkende det.

I praksis vil man sætte enhver allergisk hund på en allergidiæt for at være på den sikre side og er man heldig, kan det være, at hunden bliver symptomfri på den "behandling" alene.

Indåndingsallergi kan påvises ved en blodprøve. Her kan man også få at vide, om det er indendørs eller udendørs stoffer, der fremkalder reaktionen. Den hyppigste årsag hos hunde er indendørsallergi  og her indtager allergi overfor husstøvmider en klar førsteplads. Da det er umuligt at fjerne husstøvmiderne fra hundens omgivelser, må man klare problemet på anden vis.

Når først det er fastslået, hvilke stoffer (allergener), hunden reagerer imod, kan der laves en "vaccine". Princippet er at indgive en opløsning af disse allergener i stadig større koncentration, således at hundens organisme langsomt vænner sig til dem, - det kaldes at hyposensibilisere. I starten er det ganske små mængder i en tynd opløsning med hyppige mellemrum, senere bliver det en mere koncentreret opløsning med længere mellemrum. Det tager ca 10 måneder, inden man er oppe på fuld dosis og herefter gives der en dosis ca hver 2. måned resten af hundens levetid.

Da det er rigtig mange gange, hunden skal sprøjtes, er det bedst, at ejeren selv lærer at gøre det. Hos os laver vi en lille undervisningsseance, hvor ejeren lærer at håndtere sprøjter og kanyler og lærer selv at prikke sin hund. Den skal have vaccinen i nakken, - det er et sted, hvor der ikke er så mange følenerver - og den lille mængde vaccine skal bare sprøjtes ind under huden, så hunden mærker næsten ingenting. Mange ejere, der har været lidt nervøse ved at skulle give sin egen hund en indsprøjtning, siger bagefter: "Åh, var det ikke andet".

Det er vigtigt at forstå, at allergi er lige så svært at styre hos dyr som hos mennesker. Det varer minimum op til 4 måneder, inden man kan forvente nogen effekt at indsprøjtningerne og succesraten - dvs hvor meget kløen stilner af - varierer mellem 60 og 100 %. Den klart bedste effekt fåes overfor allergi mod husstøvmider. Der findes også enkelte hunde, der slet ikke svarer på behandlingen.

Alt det beskrevne gælder også for katte. Her er situationen sådan, at de er meget mindre tilbøjelige til at få allergi, men hvis de først har fået den er den betydelig mere hårdnakket.

Dyrlæge Kirsten Boeck