Laboratorietests (blodprøver, urinprøver og gødningsprøver)
Blodprøver
Standardblodprøve:
Man kan teste for mange forskellige ting i en blodprøve. Her hos os har vi en standard-blodprøve, som vi bruger til screening af hesten, samt diagnosticering af specifikke sygdomme. I denne blodprøve tester vi for:
Hvide blodlegemer: De hvide blodlegemer er en del af hestens immunforsvar. Hvis hesten har en bakteriel infektion vil der være flere i blodet, da de er med til at bekæmpeinfektionen. Derimod kan være færre hvide blodlegemer i blodet, hvis hesten har en virusinfektion.
Røde blodlegemer: De røde blodlegemer er blandt andet med til at transportere ilt rundt i hestens krop. Det betyder, at hvis hesten har for få røde blodlegemer, bliver der ikke transporteret nok i rundt i kroppen. Det kan betyde at hesten kommer til at virke sløv og har nedsat præstation i ridningen.
Muskelværdier: Muskelværdierne fortæller om beskadigelse af hestens muskulatur. For eksempel ved nyreslag vil der være en stigning af særlige muskelenzymer i blodet.
Leverværdier: Leverværdierne stiger ved for eksempel forgiftning, det vil sige, hvis hesten har spist noget den ikke kan tåle.
Udvidet blodprøve:
De udvidede blodprøver er mere specifikke test for sygdomme. Dette kunne for eksempel være PPID (Cushings) eller EMS (sukkersyge). Desuden kan vi sende blod til udlandet for at få målt, om hesten mangler mineraler.
Urinprøver
Ved mistanke om sygdom i urinvejene, vil vi tage en urinprøve. Desuden kan man tage en urinprøve til undersøgelse for affaldsstoffer, som kan forklare sygdom i andre organer. Udover sygdomstegn kan man i en urinprøve teste for drægtighed efter dag 82.
Gødningsprøver og ormekur
Vi anbefaler, at man får undersøgt en gødningsprøve fra alle staldens heste to gange om året. Dette bør være om foråret hvor ormenes aktivitetsniveau øges og om efteråret lige før de går i dvale. For at opnå det bedste respons på eventuel behandling, anbefaler vi, at alle staldens heste undersøges og behandles på samme tidspunkt.
En undtagelse er føl, hvis immunitet overfor ormene ikke er fuldt opbygget endnu. Vi anbefaler at teste føllene fire gange indenfor det første leveår, første gang når de er 2-3 måneder.
Heste skal kun have en ormekur, hvis det er påvist mere end 200 æg pr. gram afføring, på den måde undgår vi at behandle unødigt og mindsker risikoen for udvikling af resistens blandt ormene.
Vores danske heste har primært tre typer orm:
Strongylider: Strongyliderne er de orm, som vi hyppigst finder i gødningsprøverne. De inddeles i store (blodorm) og små strongylider (tarmorm/cyatostomer). Disse kan ikke skelnes ved en almindelig ægtælling, men kun ved larvedyrkning. Tarmormene findes hos stort set alle heste, og er dem vi oftest ser i vores gødningsprøver. Heste i alle aldre har tarmorm, men de findes primært hos de unge heste. Tarmorm er kun farlige, hvis der er mange. Store blodorm er farligere end cyatostomerne, også selvom der kun er få. Det er derfor vigtigt, at finde ud af, om de findes i stalden.
Spolorm: Disse ses hyppigst hos føl eftersom hestene opbygger immunitet mod dem med tiden. Smitten finder sted på sommer og vinter og overførslen sker alle steder, hvor hestene kommer i kontakt med hinandens gødning, for eksempel på marken.
Bændelorm: Bændelorm findes ved en speciel analyse, som vi sender til laboratorie i udlandet.
Mikroskopi
Ved for eksempel sår eller hudproblemer tager vi prøver fra hesten med tilbage på klinikken og kigger på det i mikroskopet. Bakterier og svampe farves med en særlig farve for at vi kan skelne dem fra hinanden. Desuden kan vi tage prøver fra knuder og lign. og vurdere de forskellige celler i mikroskopet.
Bakteriedyrkning
Hvis vi i mikroskopet finder bakterier, kan det være nødvendigt at dyrke dem natten over (nogle gange i to døgn), samt lave en test for resistens for forskellige typer af antibiotika. På den måde sikrer vi, at vi behandler bakterierne med den korrekte medicin, og at hesten derved hurtigere bliver rask.