Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kassen
Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kurven

Symptomer

En del af de hunde og katte, der får lopper, udvikler allergi overfor det spyt, lopperne udskiller, når de suger blod. Det viser sig typisk ved stærk kløe over haleroden, hvor dyret vil slikke og bide sig så meget, at der kommer væskende sår og hårtab.

Hvis der ikke gribes ind, vil loppeeksemet brede sig videre op ad ryggen. Hos katte ses også tit en masse små sår rundt om halsen. En lidt mere sjælden form for loppeallergi er kløe og hudbetændelse spredt diffust over hele kroppen.

Man skal også gøre sig klart, at fordi man ikke finder lopper på sit dyr, så er det IKKE ens betydende med, at der ikke er nogen. Overfølsomhed overfor loppespyttet er tit så stor, at et enkelt bid af én loppe er nok til at fremkalde symptomerne - og det er ikke sikkert, at man kan finde denne ene loppe i en tæt pels.

Behandling

Det gælder om, at dyret slet ikke kommer i kontakt med loppespyttet og derfor skal man forhindre lopperne i at bide. Det er der heldigvis gode hjælpemidler til. Dels i form af de såkaldte spot-on midler, som kommes på huden, og dels som loppehalsbånd.

Spot-on midler

Findes med flere forskellige indholdsstoffer, men fælles for dem alle er at de virker på insekters nervesystem og kun der. De er ugiftige for pattedyr som hunde, katte og mennesker.

Lopperne lammes og dør ved kontakt med stofferne og det sker INDEN de når at bide. Derfor er disse midler virksomme mod loppeallergi.

De forskellige spot-on midler forhandles i pipetter, som passer til dyrets vægt. Spidsen på pipetten brækkes af og indholdet fordeles flere steder på dyrets hud. I løbet af det første døgn fordeler stoffet sig over hele dyrets overflade og dyret er beskyttet mod loppebid i 4 uger.

Hvordan gør man?

På pakningen står, at man skal skille hårene i nakken og komme midlet ned på huden. Det er ikke altid så let og ved større mængder vil noget af stoffet uværgerligt havne i hårene. Så virker det ikke efter hensigten, fordi det skal ned på hudfedtet for at kunne fordele sig.

Man kan med fordel give midlet både i nakken og flere steder ned ad ryggen. Nogle katte vil slikke på det og få lidt fråde om munden pga. den grimme smag, men det er på ingen måde farligt.

Sommetider kan man få indryk af at loppemidlerne ikke virker, fordi der bliver ved med at være levende lopper på dyret. Men det skyldes, at der går ca. 1 døgn fra lopperne kommer i kontakt med stoffet, til de dør og falder af. Hvis der er mange lopper i omgivelserne, vil der hele tiden hoppe nye på. Det eneste, der er at gøre, er at blive ved med at behandle - i mange måneder - og behandle ALLE hunde og katte i husstanden med korrekte intervaller.

Vask ikke

Hvis man vasker sit dyr og derefter påfører et loppemiddel, vil man ikke få noget ud af sine anstrengelser. Ved vask fjernes nemlig en stor del af hudfedtet og så kan loppemidlet ikke virke. Har man vasket dyret, bør der gå mindst 48 timer inden der gives loppemiddel.

Loppehalsbånd

De aktive loppedræbende stoffer afgives langsomt og kontinuerligt fra det specialdesignede halsbånd, således at virkningen holder sig i 7-8 måneder. Halsbåndet kan tages af - f.eks. under jagt o. lign. - og sættes på igen.

Det findes i 2 størrelser: et til katte og små hunde under 8 kg og et til hunde over 8 kg.

Umiddelbart er loppehalsbåndet dyrere i indkøb, men på lang sigt er det den billigste måde, da det virker i så lang tid.

Loppens livscyklus

Lopperne suger blod af deres værtsdyr, parrer sig og lægger æg. Disse æg drysser af alle vegne, hvor værtsdyret færdes. Ud af ægget kommer en lille larve, som er lyssky, hvorfor den søger ned i tæpper, sprækker i gulvet osv. Den lever af organisk materiale bl.a. de voksne loppers ekskrementer. Efter en tid forpupper den sig og inde i puppen udvikles den voksne loppe. Den kan ligge her i en dvaletilstand, indtil der er et værtsdyr indefor rækkevidde. Derfor kan der udklækkes nye lopper i flere måneder efter at behandlingen af dyret er påbegyndt.

Kun ca. 5% af loppeproblemet, nemlig de voksne lopper, findes på dyret, resten er i omgivelserne i form af æg, larver og pupper. Det er umuligt at støvsuge og sprøjte sig ud af problemet, den effektive måde er, at behandle værtsdyret i lang tid og derved bryde cyklus.

Lopperne trives ligegodt på hunde og katte, så de ”smitter” hinanden. Dog er det vigtigt at man benytter det rette loppemiddel til den rette dyreart og rette vægt.

Katte tåler f.eks. IKKE Bayvantic.

Kirsten Boeck, Dyrlæge

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.

Læs mere
OK