Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kassen
Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kurven

Sundhedseftersyn og sygdomsudredninger

 

Sundhedseftersyn

Vi anbefaler at alle heste får et sundhedseftersyn mindst én gang årligt, evt. i forbindelse med den årlige vaccination.

Ved et sundhedseftersyn vil hesten blive klinisk undersøgt af en dyrlæge fra mule til hale. Dyrlægen vil overfladisk tjekke hestens mundhule tænder og vurdere, om der er behov for yderligere mundhuleundersøgelse med henblik på evt. tandbehandling. Desuden vil dyrlægen lytte på hestens hjerte og lunger, vurdere hestens huld (om hesten er for tyk eller tynd) og vurdere hestens ben for hævelser eller varme.

Et sundhedseftersyn giver således et her-og-nu billede af hestens fysiske sundhedstilstand og ligger til grund for vurdering af behov for yderligere sygdomsudredning.

 

Sygdomsudredninger

Hvis hesten ikke er helt rask eller der ved sundhedseftersyn er vurderet behov for yderligere udredning, laver dyrlægen en problemorienteret klinisk undersøgelse. Her gennemgås hesten grundigt med fokus på hestens problem og der tages stilling til behov for yderligere undersøgelser og prøver.

 

Halthedsundersøgelser

Ved en halthedsundersøgelse vurderes hestens ben og ryg først i stalden, mens hesten står stille. Dyrlægen vil tjekke alle ben og hove. Efterfølgende vil hestens gang blive vurderet i skridt og trav på lige linje og i longe. Eventuelt er der behov for yderligere udredning af halthed, såsom røntgen.